Overskyet, tåget og stille

Jeg har i dag været til saunagus hos Solgaarden Hornbæk. En fin oplevelse. Måske var den ekstra intens på en måde. Jeg har været der en gang tidligere. I dag vil jeg sige at der var en mere maskulin tone, om at holde ud. Varmen er jo bare en perception, hvor vi hver i sær har vores egen overbevisning om hvad vi kan og ikke kan holde ud. Med flæskesvær, appelsiner og elektrolytter så var pausen en lille smule anderledes. Sidste gang jeg var med, var det sen eftermiddag hvor mørket lade sig med en anden type af ro. Hvert øjeblik med sin egen fine charme, med hver unikke oplevelse i nuet.

Min veninde og jeg havde denne formiddag en rigtigt givende stund sammen. Tusind tak for invitationen fra Solgaarden. Her kan du finde yoga, mindfulness, detox, retreats med mere. Efter en samtale med dagens gusmester kan jeg forstå at der er en skøn ånd om at hjælpe mennesker at finde og mærke sig selv. Et sted med et ønske om at skabe rammer for healing, meditation og indre ro i samarbejde med andre underviser og gusmestre. Jeg kan godt lide den ånd om at skabe noget sammen og at dele sin viden for at hjælpe hinanden, både som underviser og deltager. For mig selv hænger det altid sammen i en smuk symbiose.

Det er ikke fordi jeg er særlig erfaren til saunagus. Jeg tænker tilbage til mange ture i svømmehallen med min mor hvor vi sad i ”almindelig” sauna med mange kvinder og damer i forskellige former. Der var et fint lille område udenfor hvor jeg som barn kunde gå ud og pause, når jeg syntes at det var for varmt.

Saunagus mødte jeg første gang som voksen i Østrig sammen med en bunke skilærer, flest voksne drenge og mænd. Nøgenheden er en naturlig del af saunatraditionen i Østrig og jeg har en oplevelse at gusmesteren som stod og viftede med håndklædet for at sprede varmen i saunaen gav os en meget autentisk oplevelse. Sne blev hentet ind og der skulle gerne være nogen af de nye instruktører der var med som følte sig lidt presset i varmen.

Sidste år mødte jeg, sammen med min mand en gusmester som på et kursusforløb vi var i, havde fortalt os om at livet ikke havde været helt let. Når vi så mødte hende i saunaen landede hun med hele sit hjerte. Hun udstrålede en ro og med jordforbindelse og gav hun ud af sin passion for olier og hvad de gjorde godt for. Min mand har ellers undgået sauna efter en saunaoplevelse som barn eller ung hvor han med sin astma ikke kunde trække vejret. Han var ret hooked på saunagus efter denne oplevelse. Taknemlig for at vi nu kan tage til saunagus sammen, en skøn oplevelse at dele, og tak til Pigen & Sauna’en i Blåvand.

Jeg har fået øje på og udforsker det feminine og maskuline i verden. Verden rundt omkring mig og verden inden i mig. Det føles ligesom at alle disse år med mulighed for at være selvstændig som kvinde i Skandinavien har gjort at jeg har følt mig fri. Fri til at tage mine egne valg og stå på mine egne ben, et stort og fint privilegie, fordi sådan er det ikke overalt i verden.

Det jeg ser nu er at verden er lige så maskulin og patriarkalsk som den har været i tusindvis af år. Som kvinde kan jeg få lov at være stærk ligesom mændene, jeg kan få lov at bide sammen og stramme balderne så skal jeg nok nå alle de mål jeg har og leve i luksus og velbehag. Men, det kræver at holde i, at kæmpe og at holde fokus. Bliver det svært så kan jeg måske som kvinde græde lidt, men det er kun noget som jeg helst gør i smug.

Måske lyder det lidt hårdt, men hvis du mærker efter er det måske ikke helt urealistisk. Jeg har helt glemt det feminine i mig. At være sårbar, at være blød, at tage mig tid, at tage en beslutning fra min intuition og mit hjerte, at bede om hjælp, at samarbejde. Det føles som at det er tid til at slippe den indre læring om ”at jeg kan selv”.

Efter saunagus i dag tager jeg frem en bog jeg har lånt på biblo ”Pierre Teilhard de Chardom and Carl Gustav Jung Side by Side”. Jeg kikker i indholdsfortegnelsen og mit blik vandrer videre til kapitlet ”Embrace of the Feminine”. Pierre Teilhard de Chardin var en fransk jesuit, katolsk præst, videnskabsmand, palæontolog, teolog, filosof og lærer.

Teilhard de Chardin så det feminine som en grundlæggende dimension af menneskelig erfaring og spiritualitet. Han mente, at integration af det feminine var afgørende for en fuldstændig forståelse af universet og den menneskelige evolution. Wow! Er det ikke bare smukt?

I sit essay “Det Evige Feminine” ser han det feminine som en vital kraft, der inspirerer og løfter menneskeheden. Det feminine personificeres som et ideal af kærlighed, skønhed og åndelig stræben, der trækker individer mod højere niveauer af bevidsthed og enhed. Han mener, at det feminine repræsenterer en kilde til inspiration og en vejledende kraft, der hjælper menneskeheden med at udvikle sig mod større harmoni og opfyldelse.

Måske er det derfor vi har et ordsprog som siger ”Bag enhver succesfuld mand, står en kvinde …”

Carl Gustav Jung var psykiater og skaber af den analytiske psykologi, som er en gren af dybdepsykologien. Jung introducerede med den analytiske psykologi ord og begreber som det kollektive ubevidste, komplekser, arketyper, persona, skyggen, typologi, introvert og ekstrovert etc.

Jung var påvirket af østlige filosofier og religioner. Han anerkendte, at menneskelig natur er præget af en konstant balance mellem modsatrettede kræfter. Disse dualistiske aspekter er afgørende for at opnå en hel og harmonisk personlighed og denne balance er nødvendig for personlig vækst og udvikling. Jung taler om to indre køn. Anima er den feminine side af en mand, mens animus er den maskuline side af en kvinde. Aspekter som ofte er undertrykt i det bevidste sind, måske fordi vi i vores samfund ikke anerkender disse to forskellige sider inden i os alle.

Jeg tænker lidt på den lidt negative klang som jeg oplever i ordet ”feminisme”. Ordet feminisme blev første gang brugt i Frankrig i 1880’erne. I Danmark er der blevet beskrevet at ordet feminist ofte har været brugt om, hvad man gennem tiderne har anset for særlig radikale og seksuelt frigjorte kvinder. Forskellige feministiske retninger har haft målsætningen som kan beskrives som at have lige muligheder, samme rettigheder, ligestilling, ligeværd eller som kvinders opgør med og frigørelse fra ulighed og underordnet status,

Jung forbandt ”eros” med det feminine princip og ”logos” med det mandlige princip, og disse to principper er bestemmende for, hvordan man i den jungianske psykologi ofte ser på udviklingen af den mandlige, henholdsvis den kvindelige psykologi.  Eros handler om det relationelle og logos om ord, magt, mening og dåd. Som jeg forstår det så bliver Jung i dualiteterne og får ikke helt integreret os som helheder, selv om han taler om et menneske i balance. Dette kan fortsætte i en interessant samtale, tænker jeg.

Men Jung taler også om Det kollektive ubevidste hvor han mener at en del af psyken ikke er baseret på personlige erfaringer men er fælles for hele menneskeheden. Dette kollektive ubevidste indeholder arketyper. Arketyper, er grundlæggende, universelle symboler og billeder, der dukker op i drømme, myter og kunst på tværs af forskellige kulturer. Eksempler på arketyper inkluderer Moder, Helten, Skyggen og Den Gamle Vise.

Jung beskriver også Individuation, som den proces, hvor en person bliver mere bevidst om deres unikke selv ved at integrere både bevidste og ubevidste dele af psyken. Jeg er lige ved at læse en bog som en kanaliseret som hedder ”Bevidsthed er Hvid” af Helle Brinch, som har en spændende baggrund, uddannet HD, psykoterapeut og hypnoterapeut. Jeg tænker at vi kan lære meget mere om bevidstheden, noget som vi på en måde har glemt i vores verden, fyldt af ydre ting som vi hele tiden skal tage stilling til og tilpasse os til, uden at nødvendigvis være bevidst og mærke efter om det resonerer ind i os selv.

En anden af Jungs koncepter er ideen om Synkronicitet, hvor meningsfulde sammenfald, hvor to eller flere begivenheder er forbundet på en måde, der ikke kan forklares ved årsag og virkning, men som har en dybere, symbolsk betydning. For mig er dette blevet meget tydeligt i min dagligdag, særlig gennem de seneste to års tid. Det gør at verden bliver en lille smule smukkere og lidt mere magisk, hver dag.

Jeg hører selv og læser om mange fortællinger om de fælles erfaringer og symboler fra forskellige kilder. I den seneste uge har jeg hørt en del af Gregg Braden’s oplæg og foredrag på YouTube. Der er så mange der har samlet viden fra mange steder i verden, fra forskellige religioner, kulturer og forskellige tidspunkter som viser så mange ligheder om os som mennesker over tid, at det ikke kan negligeres. Vi er forbundne, som mennesker, som en del af jorden, som en del af universet og jeg har flere kilder og historier som jeg gerne vil dele med dig.

About Annika Johansson

For mig handler livet om at gøre det du har lyst til, uden at kroppen sætter nogle begrænsninger. Ved at lytte til min krop kan jeg sætte tempoet op når jeg har brug for det og sætte tempoet ned når der er brug for det. Når jeg bevæger mig gør jeg det af glæde og mit hjerte smiler.